Coeur Psykoterapi

Parterapeut

Som parterapeut er jeg en slags oversætter. Det der er springfarligt at tale om derhjemme bliver muligt at italesætte i rummet, til mig. Deri får du en unik indsigt i din partners indre liv, ståsted og bevæggrunde for handlinger. I trygge rammer bliver I klogere på de mønstre som hindrer kærligheden i at trives og vanskeliggør den gode kontakt.

Parforhold i krise

Det er helt normalt af have uoverensstemmelser og konflikter i parforholdet. Kærligheden har i perioder trænge kår. Når kærligheden ikke plejes, medfører det ofte at man ikke er lydhør for sin partners behov. Når vi ikke prioriterer hinanden, risikerer vi at miste den gode kontakt og den tætte samhørighed. I værste fald kan det medvirke til, at vi glider fra hinanden og ender med at opleve os fremmede i hinandens selskab.

Parterapeut i Roskilde, Mie Sidenius Brøner

Jeg har mere end 20 års erfaring i arbejdet med mennesker. Metodisk arbejder jeg ud fra emotionsfokuseret parterapi (EFT), hvis gode effekt er underbygget af forskning. Jeg tror på det gode i mennesker, og derfor kommer I ikke til at opleve, at jeg tager parti. Jeg er overbevist om, at I begge har gode grunde til at agere som I gør!

Overvejer I om parterapi er noget for jer, er I velkommen til at ringe og få en uforpligtigende snak med mig på +45 5314 5051. Og fornemme om jeg er den rette parterapeut til at støtte jer.