I mange år har jeg båret Møllehaves visdomsord med mig i mit hjerte. Jeg har skrevet dem med barnlig skrift i klinikken.
Forleden oplevede jeg et særligt blik. Et møde hvor ord ikke bare var ord, men liv. Et magisk øjeblik, hvor ordene med et kærligt blik foldede sig ud, blev levende og skabte genklang helt inde i mig, på mange planer. Et visdomsøjeblik, som jeg ikke oplever tit.
Vi bliver aldrig for gamle til at blive mødt med et ægte mildt, varmt og kærligt blik. Et blik som kan reparere gamle skader og siger meget mere end tusindvis af ord.
Det starter ved det lille barn. Tænk hvis vi alle var/er favnet i et kærligt møde, bare fordi vi er, den vi er. Verden ville se anderledes ud.
Verden er for uoverkommelig. Vi kan starte hjemme hos os selv, hvordan ser jeg på mig selv? Hvordan tænker jeg om mig selv? Hvor kærligt taler jeg egentligt til mig selv?
Mit bud er, vi er mande der har plads til forbedringer.
Nænsomme tanker og et mildt og kærligt blik
Til dig.
Kh Mie